16. november 2018

SIF siger farvel til Alex og Marcus Johansson

SIF siger farvel til Alex og Marcus Johansson

Søndag er der blomster til to SIF-spillere, der forlader klubben ved afslutningen på efterårs-sæsonen.

Søndag inden kampstart får de to SIF-spillere, Alex og Marcus Johansson, blomster af sportschef Jesper Stüker som en markering af, at begge spillere siger farvel, når deres kontrakter udløber ved efterårets afslutning.

Brasilianske Alex kom til SIF i sommeren 2017, men blev alvorligt skadet under selvtræningen inden han overhovedet havde trænet første gang med sine nye holdkammerater. Dermed gik det første år med genoptræning og et par følgeskader. I dette efterår har Alex været til rådighed for træner-teamet, men indkøbene af Shkodran Maholli og Ronnie Schwartz skubbede Alex bagest i køen. Således er Alex kun noteret for fem kampe for SIF. Alligevel rejser Alex fra Silkeborg med gode minder.

– Jeg vil gerne sige tak til alle, spillere, stab og alle ansatte i klubben. Alle har støttet mig undervejs, og det har været let at falde til. Selv om jeg indledte mit ophold med en skade, har jeg fået støtte hele vejen, og især Michael Larsen (fysioterapeut) og Kaspar Saxtrup (holdlæge) var en stor støtte i de første svære måneder, siger Alex.

– Jeg er ked af, at det ikke blev til mere, og jeg ville gerne have vist fansene mere, men jeg gjorde mit bedste hver eneste dag til træning. Klubben hentede nye spillere ind til angriber-positionen, og det forstår jeg, men det gjorde det svært for mig at komme på holdet. Jeg rejser fra Silkeborg med gode minder, også udenfor banen, hvor jeg og min familie har mødt mange rare mennesker, siger Alex, der er i kontakt med en af Rio-klubberne om en korttids-kontrakt i foråret, når der i Brasilien afvikles delstats-mesterskaber.

– Det vigtigste for mig lige nu er spilletid, slår han fast.

Marcus Johansson fik kun seks måneder i SIF, og de blev præget af skader. Han nåede aldrig at få debut, for skader kom i vejen.

– Jeg har fået god støtte og hjælp af klubbens fys-team, og nogle gange er det bare “bad luck.” Skader opstår, og der er ikke nogens fejl. Man kan ikke gøre så meget ved det, men alle erfaringer lærer man af, også denne i Silkeborg. Hvad fremtiden byder på ved jeg endnu ikke. Det er kun november, så tiden må vise, hvad der sker for mig, siger Marcus Johansson.

Kom på JYSK park søndag og vær med til at tage afsked med Alex og Marcus Johansson. Køb billet til SIF-Fremad Amager her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen