20. marts 2020

SIF sender medarbejdere hjem

SIF sender medarbejdere hjem

Administrationen og en stor del af trænerstaben i Silkeborg IF er sendt hjem som konsekvens af corona-krisen. Spillerne træner fortsat efter udstukne retningslinjer.

Adm. direktør Kent Madsen er sammen med enkelte andre nøglemedarbejdere ene tilbage på JYSK park efter at SIF fredag sendte medarbejderne hjem. Spillerne træner fortsat efter udstukne retningslinjer med henblik på at stå så skarpt, som muligt, når turneringen genoptages. Foto: Thomas Juul/Juul Fotografi

Ledelsen i Silkeborg IF A/S besluttede fredag at sende medarbejderne i fodboldklubben hjem som konsekvens af corona-krisen. Det betyder, at administrations-personalet og hovedparten af trænerstaben incl. talentsektoren er sendt hjem med virkning fra mandag morgen. SIF opretholder et nødberedskab i administrationslokalerne og på trænergangen, hvor enkelte nøglemedarbejdere passer forretningen under den globale krise.

Spillertruppen er fritaget fra hjemsendelsen og fortsætter med at træne i henhold til de af regeringen udstukne retningslinjer.

– De hjemsendte får fuld løn via regeringens trepartsaftale indtil situationen bliver bedre. Vi tager dette skridt for at vise samfundssind i en svær tid og for at afbøde de økonomiske konsekvenser, krisen får for vores klub, siger adm. direktør Kent Madsen.

Medarbejderne er hjemsendt på ubestemt tid, men kan kaldes tilbage på jobbet med kort varsel, når situationen er til det.

SIF har valgt at fastholde spillerne i deres arbejde under de betingelser, der nu er i krisen, for at forfølge muligheden for overlevelse i 3F Superligaen, når turneringen på et tidspunkt genoptages.

– Det handler om, at vi skal stå så skarpt, som muligt, når det hele er blevet normalt igen. Vi vil forfølge chancen for overlevelse med alt, vi har, siger Kent Madsen.

Beslutningen om at sende medarbejdere hjem vil naturligvis få konsekvenser for nogle af de funktioner, omgivelserne kender fra dagligdagen. Det håber SIF på  forståelse for.

Læs også:
Dansk klubfodbold suspenderet på ubestemt tid
SIF har sendt spillerne hjem
SIF lukker JYSK park.
SIF’s kampe mod FCN og SønderjyskE er udsat
EM-turnering på JYSK park er udsat

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen