21. februar 2020

SIF-nordmand inden FCK: Vi må tage dem på energien

SIF-nordmand inden FCK: Vi må tage dem på energien

Silkeborg IF møder søndag FC København i 3F Superligaen. En kamp hvor gæsterne kommer med en frisk kamp i benene, da københavnerne torsdag aften spillede Europa League-kamp mod Celtic. Det skal SIF udnytte, fortæller norske Vegard Moberg.

Selvom der er stor forskel i den aktuelle stilling i 3F Superligaen mellem Silkeborg IF og FC København, så er der stadig tro på tingene i SIF-truppen, som fredag formiddag trænede for næstsidste gang, inden det går løs på søndag på JYSK park mod FCK.

– Det bliver en sjov udfordring. Det er et godt hold som vi skal møde, men vi skal også vise, at vi er et godt hold, fortæller SIF’s norske midtbanespiller, Vegard Moberg.

Nordmanden var en af de fire debutanter på banen i kampen mod AaB i søndags. Med flere nye spillere i aktion, så er der stadig noget at arbejde på i forhold til relationerne på banen, fortæller den 190 cm høje midtbanespiller.

– De er ikke helt, som de skal være. Men vi træner hver dag på det, og jeg synes også, at det bliver bedre og bedre, lyder det fra Moberg, som håber på, at SIF-holdet kan udnytte, at FC København torsdag aften spillede Europa League-kamp mod Celtic.

– De spillede kamp i går, og de har nok mere fokus på Europa League. Vi skal udnytte, at de har spillet en kamp ekstra, og så må vi tage dem på energien, fortæller Moberg.

Se hele interviewet med nordmanden i videoen ovenover. Her kan du høre nærmere ind til, hvad det er, som skal lykkes for SIF-holdet, hvis der skal point på kontoen mod de danske mestre.

Køb din billet til kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen