22. januar 2019

SIF møder russisk Premier League-klub i Tyrkiet

SIF møder russisk Premier League-klub i Tyrkiet

Silkeborg IFs to modstandere på træningslejren i Tyrkiet er nu på plads.

Silkeborg IF tager d. 9. februar på træningslejr i Tyrkiet, hvor holdet to gange skal i kamp.

Første opgør bliver mod FC Banants fra den armenske række. FC Banants kommer fra den armenske hovedstad Jerevan og ligger i øjeblikket nummer to i den bedste armenske liga. Kampen bliver spillet d. 11. februar.

Dernæst har SIF-holdet en lille uge med træningspas, inden det går løs med den sidste kamp på turen. Her venter russisk modstand i form af Yenisey Krasnoyarsk, som pt. frister en tilværelse i bunden af den russiske Premier League. Russerne har den tidligere OB’er, Darko Bodul, i truppen. Kampen spilles søndag d. 17. februar, som er dagen inden hjemrejsen fra træningslejren, som i år foregår i tyrkiske Antalya i området ved Lara.

Begge modstandere på turen indleder deres liga i samme weekend som Silkeborg IF.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen