Der er netop frigivet yderligere billetter til torsdagens europæiske brag mod HJK Helsinki – de sælges først til mølle!
Det står efterhånden meget klart, at torsdagens playoff-bag mod HJK Helsinki bliver udsolgt – men nu er der nyt håb for de, der mangler billetter.
Omkring 150 sæder er netop blevet frigivet på sektionerne D2 og D4 på Mascot Tribunen, da en del af UEFAs allokering og billetterne til finske sponsorer ikke skal bruges – og dermed er der altså mulighed for at sikre sig adgang til langsiden, hvis man ikke nåede det i første omgang.
Disse sælges først til mølle på https://billet.silkeborgif.com/
Det samme gælder for de resterende billetter på det normale udeholdsafsnit E1, som er blevet tilgængelige i og med, at finnerne kan nøjes med det nedre udebaneafsnit. Dermed bliver E1 rødt og hvidt.
Bemærk, at SIF-tilhængerne, der køber billet til det øvre afsnit E1 til denne kamp, skal benytte Indgang 5 i det fjerneste hjørne af Mascot Tribunen. Denne tilgås ved at gå venstre og bag om JYSK park set fra hovedindgangen, da der vil være afspærret til finske fans den anden vej rundt.
SIF opfordrer alle til at komme i rødt og give den maksimalt gas i støtten til SIF-holdet.