4. februar 2020

Ny SIF’er kommer med energi og kvalitet

Ny SIF’er kommer med energi og kvalitet

Mark Brink skiftede på transfervinduets sidste dag fra Esbjerg fB til Silkeborg IF. Midtbanespilleren kunne dog først møde sine nye holdkammerater mandag, hvor SIF-holdet kom hjem fra træningslejr.

Efter at have spillet hele sin karriere i Esbjerg, blev det Silkeborg IF som fremover står som arbejdsgiver for 21-årige Mark Brink. Aftalen kom i hus på transfervinduets sidste dag, og derfor var det først mandag middag, at den nye SIF’er kunne hilse på sine nye holdkammerater, som vendte hjem fra træningslejr i Spanien.

– Nu har jeg gået i weekenden og ventet på, at de kom hjem, så jeg kunne få lov at møde dem og træne med dem. Så det var super dejligt, at vi lige fik lov at få en træning med dem, lige da de kom hjem fra træningslejr, fortalte Mark Brink efter mandagens træning på JYSK park.

Midtbanespilleren glæder sig til opholdet i Silkeborg, hvor kontrakten i første omgang løber i tre år.

– Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for først og fremmest at komme på holdet, og så bidrage til, at Silkeborg er et Superligahold efter sommer, fortæller Mark Brink, som håber at kunne tilføre SIF-holdet energi og kvalitet.

– Jeg håber, at jeg kan vise mine kvaliteter offensivt, og arbejde rigtig hårdt. Jeg løber rigtig meget begge veje, og håber jeg kan bidrage med en masse energi og kvalitet på bolden, fortæller den nye SIF’er, som har fået tildelt trøje nummer 14.

Læs også: SIF forstærker midtbanen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen