Du kan nu sikre dig dine billetter til næste hjemmekamp mod Randers FC, hvor der bliver fuld gang i fredagsfesten.
Det plejer at være en forrygende fest for de fremmødte, når SIF inviterer til fredagsfodbold på JYSK park. Senest spillede Stefán Teitur Thórdarson op til dans med et vaskeægte hattrick på ni minutter i 5-0-sejren over Lyngby.
Vi håber, noget lignende gentager sig mod Randers FC fredag den 10. november kl. 19.00, og du kan allerede nu sikre dig dine billetter opgøret.
Vi kan love, at der for alvor bliver gang i en til lejligheden udvidet fanzone foran JYSK park! Mere info følger senere.
Randers FC har fundet melodien igen, og vi har revanche til gode mod kronjyderne, så vi håber på god opbakning fra lægterne, så vi kan holde fast i 3F Superligaens absolutte top.