23. november 2021

Ny away-sæsonrekord? Red Friday i Århus

Årets sidste Superliga-kamp står for døren fredag aften i Aarhus, hvor SIF skal forsøge at gentage det seneste besøg, som gav en mindeværdig 4-3 sejr. Støt SIF på Red Friday!

Der bliver ”Red Friday” i Århus, når årets sidste Superliga-kamp står for døren – og hvor Silkeborg IF skal forsøge at gentage det seneste besøg på Ceres Park, som gav en mindeværdig 4-3 sejr. Hvem husker ikke sejrsmålet i slutfasen? Ellers få opfrisket hukommelsen i videoen herover.

Mange Århus-baserede eksil-silkeborgensere kommer til at støtte Søhøjlandets Helte i udebaneafsnittet – og der sendes også busser afsted fra Danmarks smukkeste fodboldstadion, JYSK park, til Danmarks måske bredeste løbebane-indpakkede stadion, gymnastikforeningens Ceres Park. Der er potentiale til, at kampen bliver den bedst besøgte udebanetur for SIF-fansene i efterårssæsonen, hvor der generelt har været rigtig flot opbakning. Der var for eksempel mere end 450 medrejsende SIF-fans i Herning og over 600 i Viborg, så rekorden står formentlig for fald – der er således allerede tirsdag morgen solgt omkring 350 billetter til udebaneafsnittet til fredagens kamp.

Fanfraktionen Stoltheden har arrangeret en mosaik-tifo, hvor der på øvre afsnit vil være placeret et rødt/hvidt stykke plastik på hver stol, som holdes op over hovedet i forbindelse med indløb. Det er derfor vigtigt, at alle SIF-fans søger op på det øverste afsnit.

Fanklubben SIFosis arrangerer bustur til Ceres Park for kun 100,- kroner med afgang fra JYSK park kl. 17.00. Få billetter her: https://sifosis.safeticket.dk/73610/Bustur_til_AGF

Café Carlsberg på JYSK park vil være åben fra kl. 15-17 med Red Friday-tilbud på drikkevarer – her kan varmes op for både dem, der tager med fanbusserne eller dem, der har arrangeret samkørsel.

Samlet set har de to mandskaber mødt hinanden i hele 68 Superliga-kampe, og her har SIF vundet præcis halvdelen – altså lige så mange, som der er blevet uafgjort og nederlag tilsammen med en total statistik på 34 sejre, 16 uafgjorte og 18 nederlag. Isoleret på kampene i Århus har AGF vundet 11 ud af 31, 7 er endt uafgjort og SIF har vundet 13.

3F Superligaen, 17. runde – fredag den 26. november 2021 klokken 19.00 på Ceres Park
Aarhus Gymnastik Forening – Silkeborg IF
Billetsalg på https://shop.agf.dk/kampe/agfsif – udebaneafsnittet er er på D5 og D6. Der kan også købes billet i døren, men her pålægges et gebyr på 20,- pr. billet.
OBS: Gyldigt Corona-pas skal fremvises ved indgangen.
Øvrig information på https://www.agf.dk/udebanefans/

Vel mødt til årets sidste Superliga-kamp!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen