10. oktober 2018

Nostalgisk aften i Café Carlsberg

Nostalgisk aften i Café Carlsberg

Minderne drev ned ad væggene, da Café Carlsberg lagde rammer til en aften i 94-mesterskabets tegn. Omkring 40 fodbold-fans var mødt op.

Gode minder blandede sig med gåsehud på armene, da SIF sammen med podcast-mediet Mediano tirsdag aften afviklede en aften i SIF-nostalgiens tegn i Café Carlsberg på JYSK park.

Mediano er i gang med at producere en nostalgi-serie på foreløbig fem podcasts fra Superligaens skatkammer. En af podcastene handler om SIF’s mesterskab fra 1994. Den er blevet offentliggjort i dag, og i den anledning var der forpremiere på udsendelsen ved nostalgi-arrangementet tirsdag aften. Podcasten blev krydret med fortællinger fra to af spillerne dengang, Christian Duus og Allan Reese, og Simon Jakobsen, der var tre år, da mesterskabet blev erobret, fortalte om forskellen på hverdagen dengang, hvor spillerne havde arbejde eller studier ved siden af, til i dag med heltidsprofessionelle tilstande.

Aftenen bød også på en verdenspremiere. SIF’s videojournalist Anders Frost, har produceret dokumentarudsendelsen Guldmagerne, om guldsæsonen. Den blev for første gang vist for et publikum.

Omkring 40 fans havde taget imod tilbuddet om en nostalgisk aften, og de gik  hjem med opfriskede minder og gåsehud på armene.

Mediano-podcasten “Da Silkeborg snuppede guldet 3 minutter i lukketid” er nu offentlig tilgængelig.

Du kan læse mere og høre podcasten ved at klikke her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen