27. juni 2022

Ni college-elever fik hue på

Lørdag dimitterede ni elever fra Danmarks ældste fodbold college, nemlig Silkeborg Fodbold College, og det blev som sædvanligt fejret med forældre, trænere og bestyrelse.

Der var huer i flere forskellige, flotte farver, da ni elever fra Silkeborg Fodbold College i weekenden var til dimissionsfest.

Fra College360 dimitterede Alexander Busch, Frederik Midtgaard, Jeppe Kilden Grøn, Johan Groth, Nicklas Mehl, Wiggo Petersen og Yunus Akbayir, mens Esben Guldager dimitterede fra Silkeborg Gymnasium og Simon Ryberg fra HF Silkeborg.

– Vi ønsker et stort tillykke til de unge dimittender og deres familier med en flot præstation, hvor de både har bestået studentereksamen og en fodbolduddannelse. Dette hold er det 26. hold, vi dimitterer her fra Danmarks ældste fodbold college. De fleste af drengene har spillet fodbold i SIF siden U13 årene, og mange har taget hele turen på Talent Team på Sølystskolen, nogle Silkeborg Efterskole og siden på Silkeborg Fodbold College. Det er en folk seje drenge, som har stor betydning for hos – og uanset hvor de måtte søge hen i fremtiden, så er de en del af historien om Silkeborg Fodbold College og derved Silkeborg IF. Vi siger tak for et godt samarbejde med bestyrelsen for Silkeborg Fodbold College, til koordinatorerne Mikkel Egtved og Unnur Christensen fra hhv. Silkeborg Gymnasium og College360, diverse fodboldtrænere i SIF og ikke mindst forældre til de unge mænd, siger talentchef Peter ”PC” Hansen.

Også priserne for Årets Elev og Årets Kammerat blev uddelt, og her løb Alexander Busch og Jeppe Kilden Grøn med priserne. Det skal også med, at Frederik Midtgaard modtog et legat fra College360 for det højeste karaktergennemsnit, som blev på 11,8.

 

På billedet mangler Yunus Akbayir, Frederik Midtgaard og Simon Ryberg.

 

 

 

 

 

.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen