4. november 2024

Nederlag til U19 mod FCK

Det blev desværre til nederlag til både U19 og U15 i weekenden.

FCK-SIF U19 2-0 (1-0)

40 min. 1-0

62 min. 2-0

Vi skulle en tur til Sjælland, hvor vi skulle møde FCK.

Vi startede kampen rigtig godt, og var dygtige/kloge på bolden. Vi havde flere muligheder for at komme på tavlen, men kvaliteten i afslutningen manglede.

Vi stod kompakt i vores lave pres, hvilket gjorde, at FCK havde svært ved at komme igennem.

De kom desværre foran, efter at vi taber bolden midt på banen, og vi er lidt for passive i defensiv omstilling.

Vi kommer lidt passiv ud efter pausen og FCK sætter sig på kampen. Vi tager nogle dumme beslutninger på bolden og kvaliteten fra 1.halvleg mangler.

FCK kommer foran 2-0 efter en dum situation, hvor vi ikke er aggressive nok i vores forsvarsspil.

Resten af kampen får vi nogle muligheder, men vi er ikke dygtige nok i vores gennembrudsspil/omstillingsspil til at udnytte det.

Der er stille i omklædningsrummet efter kampen, for vi havde nogle muligheder, som vi ikke var dygtige nok til at udnytte.

De første 20-25 minutter, rammer vi virkelig et flot niveau, men desværre skal vi ramme sådan et niveau over længere periode, hvis vi skal slå FCK.

Skrevet af Kim Leth Andersen, U19-cheftræner

Esbjerg vs U15 – 7-1 (1-0)

Mål: Marcello Lind (straffe)

Det blev til et stort nederlag i Esbjerg efter en forfærdelig 2. Halvleg.

Vi var bedst i 1. Halvleg, hvor vi skabte store chancer, som vi desværre ikke fik udnyttet. Vi spillede god fodbold, og havde god dynamik i vores spil. Vores pres var fremadrettede og stressede Esbjerg.

Desværre var det os, som lavede en stor opbygningsfejl som resulterede i en scoring til dem inden pausen.

I anden halvleg havde vi store problemer med at spille forbi deres pres, hvor de kom ud med et aggressivt pres. Vi reducerede til 2-1 ved Marcello på straffe, efter Esbjerg havde bragt sig foran 2-0 kort inde i anden halvleg.

Desværre scorede Esbjerg kort tid efter, og så faldt vi helt fra hinanden. Esbjerg fik lette betingelser og vi forærede mål væk.

Korthuset faldt desværre fra hinanden, og vi var ikke gode nok til at hjælpe hinanden i den svære periode.

Vi har meget at arbejde på i kommende uge efter sådan et nederlag inden vi tager imod Vejle i næste weekend.

Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

FCK – SIF U17: 1-1 (8-7 på straffe)

Mål: Sylvester Hvidt

Vi fik kæmpet os til et rigtigt godt point mod rækkens førerhold. Vi startede kampen godt og modigt på bolden, men tabte den for let, når der var optræk til chancer. Vi havde udfordringer med at sætte presset, men stod godt og solidt i defensiven, og FCK skabte nærmest ingen chancer i 1. halvleg. Sylvester bragte os foran kort før pausen, da vi ivrigt løb en omstilling, hvor Kristian Bloch gjorde et godt forarbejde.

I 2. halvleg kom vi under et massivt tryk og havde svært ved at bevare samme ro på bolden som i 1. halvleg. FCK fik udlignet tidligt, og vi kæmpede herfra med alt, hvad vi havde. Det var nogle seje drenge, der også havde heldet i et par afgørende situationer. Vi fik lidt løse chancer på omstillinger og et hjørnespark, men vi skal være glade for det ene point – og så alligevel kan vi godt ærgre os lidt over, at vi ikke fordoblede pointene, da vi havde chancen på 5. spark i straffekonkurrencen, men misbrugte.

Skrevet af Peter Ager Kristensen, U17-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen