15. januar 2021

Nambishi forlader SIF til sommer

Valance Nambishi har skrevet kontrakt med FC Fredericia fra 1. juli 2021. Midtbanespillerens kontrakt i SIF udløber 30. juni.

23-årige Valance Nambishi forlader SIF til sommer. Han har skrevet kontrakt med FC Fredericia fra 1. juli. Valance Nambishi har fået sin fodboldopvæskt i SIF’s talent-sektor og blev indlemmet i førsteholdstruppen i starten af 2017. Siden er det blevet til 39 kampe på førsteholdet.

Valance Nambishi bliver i FC Fredericia genforenet med cheftræner Michael Hansen, der stod i spidsen for SIF i oprykningssæsonen 2018/19, hvor Valance Nambishi kæmpede sig ind på den centrale midtbane og spillede en vigtig rolle i kampen for at nå oprykningen.

I de seneste halvanden sæson under Kent Nielsen er det kun blevet til sporadiske optrædener på SIF’s bedste hold, primært som indskifter.

– Vi ønsker Valance al mulig held og lykke i Fredericia og takker ham for indsatsen i SIF. Og så glæder vi os over, at vi stadig har ham i vores trup i resten af sæsonen, siger SIF’s sportschef Jesper Stüker.

Valance Nambishi kontrakt i SIF udløber med udgangen af juni.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen