15. januar 2019

Midtbanetalent på kontrakt i SIF

Midtbanetalent på kontrakt i SIF

Jonathan Pank fejrer sin 15-års fødselsdag med at skrive kontrakt med Silkeborg IF. Den unge midtbanespiller bliver dermed første spiller fra årgang 2004 på kontrakt i SIF.

Silkeborg IF har i dag skrevet en tre-årig trainee-kontrakt med midtbanetalentet, Jonathan Pank.

– Jeg er både stolt og glad over at have skrevet kontrakt med SIF, fortæller Pank, som fylder 15 år i dag.

– Det er en af de bedste dage i mit liv. Det er stort, og næsten noget jeg ikke turde drømme om, fortæller midtbanespilleren, som er den første i årgang 2004, som er kommet på kontrakt i klubben.

En ledertype på midten

SIF-spilleren spiller til daglig på U15-holdet, hvor han på den centrale midtbane har imponeret trænerstaben i SIF igennem længere tid.

– Han er en ledertype på midtbanen, hvor han med sin gode fysik og løbekapacitet har været iøjnefaldende, fortæller T+-træner, Peter Christian Hansen og fortsætter.

– Han er også en duelstærk og pasningsstærk spiller. Han binder vores hold godt sammen, og har en god vinderattitude, påpeger “PC”.

Jonathan Pank er oprindelig fra Gl. Rye IF, og skiftede til SIF efter et ophold i samarbejdsklubben Ry Fodbold. Pank kom til Silkeborg IF som U13-spiller, og har siden gået på Talent Team fra 7. klasse på Sølystskolen. Dermed følger han i fodsporerne på Mads Emil Madsen, som også kom til SIF fra Gl. Rye IF.

I december måned var han af de udvalgte til DBUs samling for de største talenter i årgang 2004.

– Han opfylder fint de værdier, vi har. Han viser dagligt overskud, vilje og format, og derfor har vi lavet en kontrakt med ham, slutter T+-træner, Peter Christian Hansen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen