Michael H.: Svært at være utilfreds
Vi glæder os nu, og så arbejder vi stenhårdt videre fra i morgen, sagde SIF’s cheftræner Michael Hansen efter søndagens 3-0 sejr.
– Det er svært at være utilfreds, når man har vundet 3-0.
Sådan svarede Michael Hansen på spørgsmålet om, hvad han mente om søndagens kamp mod FC Helsingør. Der var dog tale om kontrolleret begejstring, for der er stadig meget arbejde, der skal gøres, understregede SIF-træneren.
– I dag glæder vi os over sejren, og så arbejder vi stenhårdt videre fra i morgen. Det er dog nemmere at arbejde med tingene, når det sker på baggrund af sejre. Vi skal bygge videre på tingene, for der er stadig meget, der kan blive bedre. Men det helt overskyggende i dag var selvfølgelig, at vi vandt – og at vi spillede til nul. Det er et godt udgangspunkt at bygge videre fra, sagde Michael Hansen.