27. maj 2021

Målmandstalent på portugisisk eventyr

Den 15-årige SIF-målmand Aske Andrésen er udtaget til det danske U16-landshold, der spiller to venskabskampe mod Portugal i juni. 

SIF’s talentfulde 15-årige målmand, Aske Andrésen, skal på portugisisk eventyr i juni måned. Målmanden, der til dagligt står på SIF’s U17 Liga-hold, er udtaget til det danske U16-landshold, der spiller to venskabskampe mod Portugal i begyndelsen af juni.

Aktiviteterne på U16-landsholdet har været skruet ned på et minimum på grund af corona, men nu er situationen lettet så meget, at DBU’s ungdomslandshold kan gentoptage kamp-aktiviteterne.

U16-landsholdet, der trænes af Kenneth Weber med Thomas Kahlenberg som assistent, drager mod Portugal på mandag, og de to venskabskampe spilles henholdsvis torsdag 3. juni og lørdag 5. juni på Estadio Pina Manique i hovedstaden Lissabon (blot 2,5 km. fra det monumentale Estadio da Luz med plads til 65.000 tilskuere og hjemmebane for storklubben Benfica).

Aske Andrésen har allerede snuset lidt til senior-fodbold i SIF, idet han var med i et par reserveholds-kampe i starten af året. Han fik sin debut på U16-landsholdet i oktober i fjor i en venskabskamp mod Tyskland. U16-landsholdet har ikke siden været i kampaktivitet, men det laves der om på i næste uge i Portugal.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen