31. januar 2018

Livlig kamp, da FCK gæstede JYSK park

Livlig kamp, da FCK gæstede JYSK park

SIF og FCK spillede U16-testkamp på JYSK park tirsdag aften. FC København vandt 3-1 i god kamp.

De yngste U17-spillere (årgang 2002)  fra SIF og FCK gav hinanden en god kamp tirsdag aften på JYSK park. Kampen var led i forberedelserne til foråret i U17 Ligaen, og et velspillende FCK-mandskab vandt 3-1.

– Det blev en livlig kamp med masser af chancer til begge hold. Vores kom primært på omstillinger, dels når vi lykkedes i det høje pres, dels når vi havde meget plads at løbe på, siger U17-træner Jesper Mikkelsen.

På den baggrund burde SIF have scoret flere mål, men måtte gå til pausen nede med 0-1, der også blev 0-2 i starten af 2. halvleg. Frederik Carstensen bragte spænding tilbage i kampen med en scoring på straffespark, men FCK’erne lukkede definitivt opgøret med 3-1.

– Vi havde svært ved at skabe chancer efter opbygningsspil, og generelt havde vi få perioder med meget boldbesiddelse. Jeg synes, at vi stod distancen fysisk mod et stærkt FCK-hold, og mange af vores offensive spillere præsterede rigtig godt, konkluderer Jesper Mikkelsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen