24. august 2022

Kom i fanzonen inden playoff-braget!

Der er stort set udsolgt til playoff-braget mod HJK Helsinki, hvor alle i klubben håber på maksimal støtte fra lægterne. For at komme i den rette stemning er der selvfølgelig fanzone inden kampen.

Dagen før dagen… Når Søhøjlandets Helte torsdag aften kl. 18.30 går på banen til den første europæiske hjemmekamp i 21 år, bliver det på et udsolgt JYSK park – og i forbindelse med den historiske kamp åbner vi naturligvis fanzonen, så SIF-fansene kan få den bedst mulige opvarmning før kampen.

Fanzonen åbner med musik kl. 16.30. Her vil der den første halve time være den klassiske happy ½ hour, hvor det vil være muligt at købe en fadøl til kun 25 kr. Ud over mulighed for køb af øl og vand i fanzonen, stiller Den rullende pølsemand naturligvis op med lidt lækkert til ganen som sædvanligt.

SIF-shoppen vil være åben, og de gode folk fra Sport24 vil også være at finde i selve fanzonen, hvor de står klar til at klæde fansene bedst muligt på til kampen – heriblandt med det SIF-HJK playoff-halstørklædet.

Hertil skal der lyde en kæmpe opfordring til at komme tidligt på tribunerne, så spillerne kan mærke den vokale og visuelle opbakning allerede, når de løber på banen til opvarmning. I morgen er en dag til historiebøgerne, og det skal spillerne kunne mærke fra start til slut.

Kom i rødt, medbring halstørklæde, smør stemmen, syng og støt Søhøjlandets Helte til videre avancement i Europa League.

Vi glæder os. Vi ses i morgen, Silkeborg!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen