18. september 2023

Kollektiv U15-offday og sejr til U13

Alt gik galt for U15-drengene mod AC Horsens, mens U13 vandt målrig kamp mod AaB.

AC Horsens – SIF U15 – 7-0 (3-0)

Vi spillede lørdag turneringskamp på udebane mod AC Horsens, og man kan vist roligt sige, at det var en kollektiv offday, som vi ramte.

Vi startede ud med en stor chance, da Ibsen rundede keeperen, og hans afslutning blev desværre blokeret af en forsvarsspiller. Derefter var der blackout i 10 min, og der stod 3-0 efter 12 minutter. På et langskud, på en dybbold, og ved opgiversparket forærede vi dem bolden, og de rendte ned og scorede til 3-0.

Resten af 1. halvleg havde vi bolden på deres banehalvdel, og de stod med næsten alle mand i feltet. Desværre fik vi ikke skabt nogle store chancer og måtte gå til pause nede 3-0.

I pausen skulle vi banke lidt tro på tingene ind i drengene, men efter to minutter i 2. Halvleg stod der 4-0. Igen på en personlig fejl.

Vi pressede igen på, men havde svært ved at komme igennem deres hold.

5-0 blev det også, da vi tog hånden på bolden, da vi troede, der var målspark. Det blev så et straffespark i stedet for.

6-0 var et selvmål efter hjørne, og 7-0 var også på en personlig fejl.

Alt i alt det en rigtig skidt dag på kontoret, og jeg er træt af, at vi ikke kunne matche deres power. Vi var slet ikke klar til at tage i mod dette, og spillede for langsomt. Vi havde bolden klart mest, men vi blev for få gange rigtige farlige. Personlige fejl skal vi også forsøge at minimere, så vi ikke ender med at tabe så klart.

Af: Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

AaB – SIF U13: 3-5 (2-1).

Mål:

29 min. – Anders N.

36 min. – William D.

48 min. – William D.

50 min. – William D.

60 min. – Yousef A.

Vi tog en tur til Aalborg, hvor vi vidste, at vi skulle være klar fra start. AaB lagde et højt tryk fra start og var meget over os i alle dueller.

Vi havde flere gode situationer, hvor vi får spillet os forbi deres 1. pres, men vi havde svært ved at holde fast i bolden, når vi kom længere frem. Dette gav AaB nogle omstillingsmuligheder, som gav os store problemer. Vores høje erobringsspil sad ikke sammen og vi manglede energi, som så også blev vores fokuspunkter i pausen.

Efter pausen kom vi med en helt anden energi. Der blev vist en masse vilje, overskud, format og mod, som ændrede kampbilledet. Vi var mere på bolden, blev mere retvendt , tog initiativ i vores 1v1 off. og def., men især vores høje erobringsspil blev mere skarpt. Vi sad godt på AaB, og det gav os en masse chancer. Dette udnyttede især William Dalsgaard, som lavede et flot ægte hattrick.

Vi kan tage fra AaB med en flot og hårdtarbejdende 5-3 sejr. Stor ros til drengene, som tog skeen i den anden hånd, skød brystet frem og gav den fuld skrue efter pausen.

Af: Nick Hansen, U13-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen