23. marts 2022

Kieler-kampen aflyst

Holstein Kiel-mandskabet er ramt af afbud, hvilket betyder, at den planlagte træningskamp mellem Silkeborg IF og Holstein Kiel fredag er blevet aflyst.

Silkeborg IF-truppen er i disse dage på mini-træningslejr i det nordtyske, hvor der ud over det daglige træningsprogram var planlagt en træningskamp mod 2. Bundesliga-holdet Holstein Kiel fredag eftermiddag.

Den bliver dog ikke til noget, da det tyske mandskab er blevet ramt af afbud.

I stedet træner SIFerne på de gode baner med god tid til at nørde med detaljerne.

– Vi havde set frem til venskabskampen mod Holstein Kiel, så det er ærgerligt med aflysningen, men vi er nu stadig glade for at være afsted på en god tur sammen. Vi har god tid på banen, og samtidig har det altid en social værdi at være på tur, siger Kent Nielsen fra Kiel.

 

 

 

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen