6. december 2020

Kent N.: Vi tager ikke vare på vores muligheder

Cheftræner Kent Nielsen var skuffet over søndagens nederlag. For lidt spil i dybden og manglende kvalitet i de muligheder, der bød sig, lød hans analyse af årsagen til nederlaget.

Kent Nielsen var skuffet, men afklaret, da han efter søndagens 1-2 nederlag til Vendsyssel analyserede kampen.

– Vi vidste godt, at det kunne blive et vanskeligt opgør. Vendsyssel er et velorganiseret hold og kan også spille meget fysisk. Og det blev lige nøjagtigt sådan en kamp. Selv om vi trods alt fik en god start og også kom til muligheder, fik vi aldrig den ro i tingene, som man også har behov for. Derfor blev det et fysisk drama, som jeg er skuffet over, at vi taber, sagde Kent Nielsen.

Han begrundede skuffelsen i flere ting.

– Sådan nogle kampe som denne, må vi ikke tabe. Det kan godt være, at man nogle gange må nøjes med uafgjort, og det skal vi have lært hurtigt: Der er dage, hvor tingene ikke fungerer så godt, og sådan en dag havde vi i dag, men dér må vi simpelthen ikke tabe, for så mange chancer producerer de jo heller ikke.

Når det ikke lykkedes SIF at score mere end den ene gang, Alexander Lind stod for efter et kvarter, hang det efter SIF-trænerens mening i sidste ende sammen med manglende kvalitet på dagen.

S- Der var plads i dybden, og vi forsømte klart spillemæssigt at udnytte det. I stedet forcerede vi for meget. Vi får lagt et pres til sidst og får også den chance, der skal til (Emil Holtens skud på stolpen i overtiden – red.). Chancemæssigt var det ikke så udpræget, som i nogle af de andre kampe, men vi har en del muligheder og kommer også mange gange bag om dem, men der må vi sige, at vi mangler dygtigheden til at slå mønt af det. Det er årsagen til, at vi i dag ikke får minimum et point, slog SIF-træneren fast.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen