12. marts 2021

Kent N.: Vi står overfor et nyt svært opgør

– Hobro har ikke helt fået det udbytte, de i forhold til holdets kvaliteter fortjener, siger SIF-træner Kent Nielsen inden lørdagens udekamp. 

–  Hobro er et hold, som jeg synes har en masse kvalitet, men de ikke helt har ramt det på den offensive del. De har potentiale til at score flere mål. Vi står overfor et nyt svært opgør.

Sådan betegner SIF’s cheftræner Kent Nielsen lørdagens udekamp mod Hobro, der ligesom SIF rykkede ud af Superligaen efter sidste sæson.

Han må undvære Gustav Dahl, men noterer til gengæld med tilfredshed, at Mark Brink er klar igen og at defensiven har set solid ud i de første fire kampe i foråret, hvor SIF kun har indkasseret et enkelt mål.

– Det har været stærkt, at vi har kunnet levere de resultater, vi har lavet indtil videre på trods af at vi har været lidt trupmæssigt udfordret. Defensivt har vi fået struktur på tingene, bl.a. fordi mange efterhånden har spillet mange kampe sammen. Der er mange faktorer – Joel Felix og Salquist i det centrale forsvar træffer gode beslutninger godt hjulpet af de øvrige. Det har været godt indtil videre, slår Kent Nielsen fast.

Du kan se hele interviewet med SIF-træneren i videoen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen