2. november 2019

Kent N.: Udsigt til livlig og intens kamp

Kent N.: Udsigt til livlig og intens kamp

SIF-træneren har noteret sig, at Brøndby siden sit systemskifte til 3-5-2 har vundet tre superligakampe og scoret 11 mål. Alligevel ser han muligheder for SIF i mandagens opgør på JYSK park.

Kent Nielsen ser i kampmagasinet GO’ KAMP til mandagens opgør mo dBrøndby på JYSK park tilbage på de seneste uger, hvor SIF har været inde i en positiv periode.

– Sidst vi spillede på JYSK park, leverede vi en godkendt præstation på trods af nederlaget til FC Midtjylland på 1-2, og siden har vi været inde i en god periode. To sejre – over Fredericia i Sydbank Pokalen og AGF i 3F Superligaen – og uafgjort senest i Hobro har været fine resultater, som jeg glæder mig over, især fordi der også har ligget gode præstationer bag, siger Kent Nielsen.

– Vi er stadig sårbare i defensiven, men vi arbejder dagligt på at finde den rigtige balance i form af større defensiv styrke uden at det går ud over vores offensive kvaliteter, fortsætter han.

SIF-træneren har også noteret sig, at Brøndby har fået resultaterne tilbage på ret spor i 3F Superligaen i løbet af oktober.

– Mandag står vi overfor Brøndby, og det siger sig selv, at det er en svær modstander. Efter deres systemskifte har de vundet tre kampe i træk og scoret 11 mål. På trods af det, ser vi muligheder i kampen, og optimismen henter vi i vores niveau i de seneste kampe. Jeg er sikker på det bliver en meget livlig og intens kamp, spår SIF-træneren.

Køb billet til mandagens opgør på JYSK park her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 01.12. kl. 18.00
Scroll til toppen