26. juni 2020

Kent N. tager 19 mand med til Haderslev

Kent N. tager 19 mand med til Haderslev

SIF’s cheftræner har udtaget Jeppe Gertsen som erstatning for karantæneramte Kees Luijckx, når SIF lørdag møder SønderjyskE i Haderslev.

SIF spiller lørdag aften sæsonens tredjesidste kamp, når SønderjyskE tager imod i Haderslev. Efter de to klubbers seneste møde, som sønderjyderne vandt 2-1, står det klart, at SIF må en tur ned i næstbedste række, mens Glen Riddersholm kæmper videre for overlevelse. SIF-træner Kent Nielsen slog dog allerede efter kampen i søndags fast, at SIF vil gøre alt for at få en god afslutning på sæsonen og fortsætte de både spillemæssigt og -resultatmæssigt fine takter, holdet har vist i 2020.

Til truppen er Gustav Dahl igen udtaget efter at han senest mod SønderjyskE blev sorteret fra en time før kampen som 19. mand, men nu får han en ny åbning til comeback efter sin lange skadespause. Det vil i givet fald blive hans første kamp i 762 dage. Kees Luijckx er i karantæne efter sit røde kort på JYSK park i søndags, og dermed er der blevet plads til Jeppe Gertsen i truppen, der ser således ud:

1. Oscar Hedvall
6. Frederik Møller
7. Jeppe Okkels
8. Vegard Moberg
11. Emil Holten
14. Mark Brink
15. Gustav Dahl
17. Mads Kaalund
19. Nicolai Vallys
21. Mads Emil Madsen
23. Filip Lesniak
24. Jeppe Gertsen
25. Anders Hagelskjær
26. Rasmus Carstensen
27. Sebastian Jørgensen
29. Júnior Brumado
30. Rafael Romo
31. Alexander Lind
32. Frederik Alves Ibsen

Der er kampstart på Sydbank Arena i Hadserslev kl. 18.00. Kampen sendes direkte på TV3 Sport.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen