17. april 2021

Kent N. imponeret af sit holds mindset

SIF formåede stort set at holde HB Køge fra chancer i lørdagens kamp, og det imponerede Kent Nielsen. 

SIF-træner Kent Nielsen kunne ikke undgå at være imponeret af sit hold efter lørdagens sejr på 3-0 over HB Køge. For SIF formåede gennem hele kampen stort set at holde hjemmeholdet fra chancer, og også Mikkel Qvists lange indkast havde hans hold styr på.

– Jeg er imponeret af spillernes mindset. Det er ikke tilfældigt, at vi holder nullet kamp efter kamp. Jeg er glad for den måde, vi formår at holde fokus på. HB Køge spiller tætte kampe, og det blev det også i dag. Det var vi forberedt på, og i 2. halvleg har vi det overskud, der skal til. Og når først vi får det til at rulle, er vi svære at stoppe, konstaterede Kent Nielsen efter sejren på 3-0.

Han erkendte, at 1. halvleg ikke havde været det store spillemæssige sus fra SIF’s side, men han roste også hjemmeholdet for at gøre det svært for SIF’erne at presse højt. Efter pausen fik SIF mere fart i tingene, og der kom flere chancer – og også mål.

– Vi blev bedre og bedre, som halvlegen skred frem, og efter at vi havde scoret tli 1-0, blev vi kun stærkere, konstaterede en tilfreds SIF-træner.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen