3. september 2019

Kent N.: Ikke nye spillere for enhver pris

Kent N.: Ikke nye spillere for enhver pris

SIF har hentet syv nye spillere ind i transfer-vinduet, og der var også muligheder på sidste dag. De blev dog ikke til noget.

Selv om det har været et travlt transfervindue i Silkeborg IF med syv nye spillere hentet ind over sommeren, blev det en på overfladen stilfærdig sidste dag. Dagen derpå ser cheftræner Kent Nielsen fortrøstningsfuldt på situationen.

– Der er ingen kunst at hente spillere ind, men det skal være de rigtige. Vi var opmærksomme på nogle muligheder på sidste-dagen, men også at det skulle være noget specielt, hvis vi skulle gøre det. Det lykkedes så ikke, og vi er ikke til købs for folkeopinionen, siger Kent Nielsen.

Dermed er facit på sommerens transfervindue tilgang af Rafael Romo, Milan Massop, Filip Lesniak, Mathias Hebo Rasmussen, Nicolai Vallys, Mads Kaalund og Emil Holten.

– Jeg ser muligheder i den trup, vi råder over. Og det siger jeg ikke på baggrund af kampen i Randers i søndags, men de fire foregående. Vi har en trup med spillere, der har potentiale og lærer hurtigt. Jeg er godt tilfreds med, at vi har fået erfaring ind i målmand Rafael Romo og venstre back Milan Massop. Jeg er sikker på, at de kommer til at bidrage til, at vi kan stabilisere os, siger Kent NIelsen.

Med tre point efter otte kampe er Kent Nielsen efterhånden blevet vant til at skulle forholde sig til spørgsmål om nedrykning, men det tager han med ophøjet ro.

– Vi kan ikke arbejde ud fra det udgangspunkt, og vi har ikke fokus på bekymringer. Da sæsonen begyndte blev vi spået 25 procents chance for overlevelse – og overlevelse er det, vi koncentrerer os om. At drage konklusioner lader vi andre om. Jeg og spillerne ikke bare tror på, at vi kan klare opgaven. Vi arbejder på det, hver eneste dag, siger han.

Kent Nielsen har efterhånden oplevet en del transfervinduer igennem sin træner-karriere, og han har gjort sig sine obeservationer undervejs.

– I alle klubber er det sådan, at forventningerne til begivenhederne i et transfervindue altid er større fra omgivelsernes side, end realiteterne ender med at være, siger SIF’s cheftræner.

SIF-truppen på nær de landsholds-indkaldte Mads Emil Madsen, Frederik Alves og Pelle Mattsson træner tirsdag formiddag som sidste forberedelse til onsdagens pokalkamp i Herlev.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen