7. december 2014

Slut på et sort efterår i SIF

Der var både guld og røgelse, fællessang og lys i mørket på Brøndby Stadion, da klubbens 50 års jubilæumsuge søndag blev afsluttet med et brag. En chancemæssigt tæt kamp endte 1-0.

Symptomatisk for SIFs kedelige efterår endte årets sidste kamp med endnu et meget smalt nederlag. Det på trods af gode chancer til blandt andre Nicolaj Agger og Adeola Runsewe og et smukt reddet straffespark af Thomas Nørgaard.

Der var forud for kampen linet op med det helt store jubilæumsshow på Brøndby Stadion, hvor fansene havde lavet den hidtil set største tifo med blå og guldfarvede flag, der allerede længe inden startfløjtet knitrede i vinden.

I kontrast til den imponerende jubilæumskulisse stod til gengæld banen på Brøndby Stadion, som var belagt med småsten for at udjævne de frosne humpler. Den dårlige bane satte sit aftryk på spillet, men det var ens for begge hold, og næsten alle spillere havde i løbet af kampen mindre problemer med at holde kursen på den kritiserede bane.

Teknisk og afviklingsmæssigt var det ikke Brøndbys dag i dag. Først blev kampen udsat ti minutter, og så endte pausen med at vare en hel time.

Da første halvleg først blev fløjtet i gang, var det Brøndby, der sad bedst på spillet i det første kvarter, hvor de kom frem til enkelte afslutninger, dog uden for alvor at blive farlig, og Nørgaard havde kontrol over det, der kom.

Efter et kvarters spil begyndte SIF’erne at få bedre fat, men spillet var fortsat på hjemmeholdets præmisser. Vi skulle 33 minutter ind i kampen, før SIF blev noteret for første skudforsøg. Det var Nicolaj Agger, der opfangede en lang aflevering og sendte et fladt skud af sted fra højre side af feltet. Bolden gik tæt forbi den fjerne opstander. I Angrebet efter var Adeola Runsewe meget tæt på at ændre stillingen, da han sparkede bolden gennem BIF-forsvaret og på overliggeren.

De to SIF-afslutninger var halvlegens største chancer, og da det ikke blev til mere, gik de to hold fra banen med stillingen 0-0.

En times pause i mørke
I pausen gik lyset ud på et næsten fyldt Brøndby Stadion, og hvad der i begyndelsen lignede et planlagt mørkeshow trak ud og varede 50 minutter, hvorefter spillerne skulle have ti minutters opvarmning, før anden halvleg kunne begynde. De godt 19.000 tilskuere udnyttede fejlen til at lave fest i mørket med de opsatte flag, lys fra telefonerne og fødselsdagssang for vestegnsklubben.

På trods af næsten en times pause i benene, var det SIF, der kom stærkest ud til anden halvleg og havde efter få minutter et pænt angreb, hvor Morten Beck blev væltet i feltet. Kampens 50. minut blev markeret med romerlys på Sydsiden. Det resulterede i, at kampen måtte afbrydes for en stund, indtil røgen igen var væk fra banen.

Herefter bølgede spillet meget frem og tilbage, og begge hold havde muligheder for at sætte kulør på stillingen, men højdepunkterne var fortsat størst uden for banen med den imponerende og medlevende kulisse af Brøndby-tilhængere, der fejrede 50 års fødselsdagen med en fornem opbakning til de blå-gule.

Med et kvarter igen gjorde netop indskiftede Ferhan Hasani det til 1-0 for hjemmeholdet. Målet blev skabt på en kontrachance efter en periode, hvor SIF ellers havde formået at lægge pres på Brøndbyforsvaret. Nunez førte bolden frem i venstre side og lagde bolden ind til Pukki, hvis hovedstød blev klaret flot af formstærke Nørgaard. Han kunne dog ikke forhindre, at Hasani headede returbolden i nettet. 

I slutminutterne udviklede kampen sig drastisk, da dommeren fløjtede for straffe i SIFs felt og samtidig viste Jens Martin Gammelby det røde kort for anden gang i sæsonen. Det betyder, at det unge forsvarstalent må se forårets første to kampe fra sidelinjen.

Straffesparket ændrede ikke på kampen, da Thomas Nørgaard igen var på pletten og læste Thomas Kahlenbergs skud rigtigt. På trods af fremragende målmandsspil og chancer til point, blev det heller ikke i dag, SIF skulle bryde den negative spiral.

Nederlaget blev enden på et sejrstomt efterår med fire point efter 17 kampe, og spillere og trænere gik ærgerlige fra banen, mens festfyrværkeriet ironisk fløj om ørerne på dem. 

Kampen i tal:
Superligaen, 17. spillerunde, søndag den 7. december 2014 kl. 17.00 på Brøndby Stadion:
Brøndby IF – Silkeborg IF 1-0 (0-0)
Mål: 1-0:  Ferhan Hasani (75.)
Tilskuere: 19.304
Advarsler: Ferhan Hasani, Brøndby IF, Frans Dhia Putros, Silkeborg IF
Udvisninger: Jens Martin Gammelby, Silkeborg IF
Silkeborg IF (3-4-3): Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby, Dennis Flinta, Jesper Mikkelsen – Frank Hansen, Jesper Bech (83. Simon Jakobsen), Adeola Runsewe (80. Robert Skov), Daniel A. Pedersen, Frans Dhia Putros – Morten Beck (73. Emil Scheel), Nicolaj Agger.
Cheftræner: Jesper Sørensen
Brøndby IF (3-4-3): Lukas Hradecky – Frederik Holst, Martin Ørnskov, Martin Albrechtsen, Patrick Da Silva – Mikkel Thygesen (71. Ferhan Hasani), Lebogang Phiri, Johan Elmander, Thomas Kahlenberg, Teemu Pukki, Holmbert Aron Fridjonsson (71. Ariel Nunez)
Cheftræner: Thomas Frank

Mål

  • 1-0: Ferhan Hasani (75.)

Advarsler

  • Ferhan Hasani
  • Brøndby IF
  • Frans Dhia Putros
  • Silkeborg IF

Silkeborg IF (3-4-3)

  • Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby
  • Dennis Flinta
  • Jesper Mikkelsen – Frank Hansen
  • Jesper Bech (83. Simon Jakobsen)
  • Adeola Runsewe (80. Robert Skov)
  • Daniel A. Pedersen
  • Frans Dhia Putros – Morten Beck (73. Emil Scheel)
  • Nicolaj Agger. Cheftræner: Jesper Sørensen

Brøndby IF (3-4-3)

  • Lukas Hradecky – Frederik Holst
  • Martin Ørnskov
  • Martin Albrechtsen
  • Patrick Da Silva – Mikkel Thygesen (71. Ferhan Hasani)
  • Lebogang Phiri
  • Johan Elmander
  • Thomas Kahlenberg
  • Teemu Pukki
  • Holmbert Aron Fridjonsson (71. Ariel Nunez) Cheftræner: Thomas Frank
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen