Kampdag: Ulven er fredet, men ikke i dag
SIF spiller mod FC Midtjylland søndag kl. 18.00 på JYSK park. Få alle praktiske informationer om kampen her.
Det er tilladt at nedlægge ulve i dag. I hvert fald, hvis de er iklædt fodboldstøvler og spiller i sort på JYSK park.
FC Midtjylland kommer ind fra Heden for at spille fodbold på Danmarks nyeste stadion, JYSK park, og selv om SIF bestemt har sit at kæmpe med, kunne der være muligheder i kampen. Godt nok er det et møde mellem top og bund, men naboerne fra vest kommer til Silkeborg med to nederlag i rygsækken. De er ude af Sydbank Pokalen efter 0-1 til Fremad Amager, og senest tabte de 0-1 til OB på eget græs i 3F Superligaen.
Hvem ved, måske er det dagen, hvor SIF vinder sæsonens første superligakamp.
Kom og vær med. Køb din billet her.
Læs praktisk information vedr. kampen og forholdene på JYSK park her.