25. januar 2021

Joel Felix efter Vejle-test: Et skridt fremad

Der er stadig ting at arbejde med, slår Joel Felix fast i et video-interview ovenpå søndagens testkamp mod Vejle.

Joel Felix var med fra start, da SIF søndag spillede testkamp mod Vejle – med nederlag på 0-1 som resultat. På trods af nederlaget så SIF-forsvareren klare forbedringer i SIF-spillet i sammenligning med testkampen mod SønderjyskE onsdag i sidste uge.

– Det var en kamp, hvor vi især i 1. halvleg kom i nogle gode situationer, men ikke lige fik den sidste aflevering på så vi kunne få scoret. Ellers var det et skridt fremad i forhold til sidste kamp. Men der er stadig flere ting, vi skal arbejde på, slår Joel Felix fast i et videointerview med SIF News.

– I forhold til kampen mod SønderjyskE synes jeg, at vi fik mindsket fejlene. Det var et af fokuspunkterne, vi havde i forhld til kampen. Samtidig stod vi bedre i organisationen i 2. halvleg mod Vejle i forhold til 2. halvleg mod SønderjyskE, siger SIF-forsvareren videre.

Se hele videointerviewet, hvor Joel Felix også taler om sit nye samarbejde med Tobias Salquist, ved at klikke på videoen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen