23. september 2020

Ingen tilskuere til Hobro-kampen – kun VIP-gæster

Som en konsekvens af corona-restriktioner kan SIF ikke lukke tilskuere ind til hjemmekampen mod Hobro 3. oktober. 

Seneste hjemmekamp mod Esbjerg fB blev spillet uden tilskuere, og det samme er tilfældet, når SIF tager imod Hobro på JYSK park 3. oktober. Udmeldingerne fra Christiansborg fredag 18. september betyder, at der maksimalt må være 500 mennesker til stede, inclusiv spillere, trænere, bolddrenge, tv-folk og SIF-personale.

Dermed må de SIF-tilhængere, der har sæsonkort, blive hjemme.

SIF beklager situationen og håber på, at der efter 5. oktober, hvor de nuværende regler gælder til, bliver åbnet igen.

SIF kan lukke godt 300 tilskuere ind, og her prioriterer klubben sine sponsorer. Baggrunden for det er betingelserne i den hjælpepakke, folketinget har vedtaget. For at få mulighed for at få del i den er SIF forpligtet til at begrænse det økonomiske tab som følge af corona-restriktionerne mest muligt. Ved at åbne Norlys Loungen for sponsorerne, begrænser SIF den kompensation, klubben ellers er forpligtet til at betale tilbage til sponsorerne.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen