28. oktober 2019

Ingen fynske fornøjelser til SIF-talenter

Ingen fynske fornøjelser til SIF-talenter

Det blev til nederlag over hele linjen for SIF’s U19-, U17 og U15-ligahold, da OB lørdag besøgte Søholt og kunne returnere til Fyn med tre sejre.

Der var klø i stirber til SIF’s ungdoms-elitehold lørdag eftermiddag, da OB besøgte Søholt med fynboernes U15-, U17- og U19 Ligahold. SIF’s U19-hold tabte 1-3 til ubesejrede OB, U17-mandskabet måtte se sig slået 2-6 og U15-holdet løb også ind i en omgang tenniscifre og tabte 3-6.

U19-holdet mødte rækkens ubestridte tophold, der kom til Silkeborg med otte sejre i træk af lige så mange mulige og i de seneste syv kampe ikke havde indkasseret et eneste mål. Til trods for det blev det en meget tæt kamp.

– Jeg synes, at vi generelt lagde stor energi i kampen, og vi burde have kommet foran 2-1 i 2. halvleg. OB er et fysisk stærkt hold, og det kunne vi ikke helt stå imod til sidst, siger U19-træner Jesper Mikkelsen.

OB var mest på bolden, og SIF havde svært ved at presse fra kampens indlednning. Det blev bedre i løbet af halvlegen, og SIF kom også foran på et mål af Alexander Lind, som blev spillet dybt af Oscar Fuglsang. Et SIF-boldtab midt på egen halvdel gjorde, at OB udlignede inden pausen.

I 2. halvleg havde SIF en del muligheder for at komme foran, men i stedet scorede fynboerne efter hjørnespark. SIF’erne løb lidt tør for kræfter og kunne ikke for alvor lægge tryk på OB til sidst. I stedet scorede gæsterne til 1-3 i overtiden og kunne dermed rejse hjem med den niende sejr i træk.

U19-holdet spiller igen på lørdag, 2. november, ude mod FC København med kampstart på Peter Bangs Vej på Frederiksberg kl. 13.00.

U17 præsterede under middel
For SIF’s U17-hold var der ikke så mange opløftende ting at tage med fra 3-6 nederlaget til OB i kampen, der fulgte lige efter U19-opgøret på JYSK park.

–  Præstationen var under middel, og derfor fik vi heller ikke noget brugbart resultat, konstaterer U17-træner Casper Røjkjær.

OB indtedte bedst, og SIF var på hælene fra første fløjt. Det var derfor også fortjent, at fynboerne kom foran med både 1-0 og 2-0, Men en flot aktion af Eskild Dall gjorde, at SIF kom på 2-1. Røjkjærs mandskab havde kort efter chancen for at udligne til 2-2, men misbrugte et straffespark. I stedet scorede OB på de to efterfølgende angreb, der betød 4-1 i stedet for 2-2.

I 2. Halvleg var kampbilledet stadig med OB i teten og SIF kom aldrig tæt på, selvom det blev til reducering til 2-4.

– Vi spillede på et for lavt niveau til at vi kan forvente at få er resultat mod et stærkt OB hold. Vi må finde ud af, hvor vi kan gøre det bedre, inden vi gæster FCK om en uge, siger SIF-træneren.

U17-holdets opgør mod FCK spilles også lørdag på KB’s anlæg på Peter Bangs Vej med kickoff kl. 15.15.

Endelig blev det også til nederlag til U15-holdet med 3-6 til OB.

– Vi tabte fortjent til OB i en kamp, hvor jeg synes, vi var overmatchet på de fleste parametre. Vi startede ellers kampen fint og havde tilløb til et par chancer, men kom efter 10 minutter bagud efter en forsvarsfejl. Herefter ramte vi en ekstremt dårlig periode, hvor vi tabte simple bolde og forsvarede dårligt – særligt mod indlæg, siger U15-træner Peter Ager Kristrensen.

OB kom foran 3-0, hvorefter Rasmus Andersen scorede et flot mål fra distancen til 3-1. Victor Sinnerup reducerede til 4-2, da han skubbede en retur fra Marko Rasmussens hovedstød i kassen.

– Minuttet før pausen blev det 5-2, og igen gik gassen lidt af ballonen, da vi to gange bragte os en smule tilbage i kampen og kort efter indkasserede. siger Peter Ager.

Victor Sinnerup scorede til 3-6 i 2. halvleg, da han med god fysik gik forbi OB-stopperne, men i nærheden af sejren var SIF aldrig.

U15-holdet spiller en træningskamp mod Aalborg KFUM tirsdag og møder ligesom U19 og U17-holdene FC København ude på lørdag.

Kampene i tal:
U19 Liga, 10. runde, lørdag 26. oktober kl. 13.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – OB 1-3 (1-1)
Mål for SIF: Alexander Lind.

U17 Liga, 10. runde, lørdag 26. oktober kl. 15.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – OB 2-6 (1-4)
Mål: 0-1 Luca Kjerrumgaard (5.), 0-2 Luca Kjerrumgaard (20.), 1-2 Selvmål (34.), 1-3 Selvmål (38.), 1-4 Luca Kjerrumgaard (41.), 2-4 Selvmål (53.), 2-5 Valdemar Kwasniak (56.), 2-6 Magnus Saaby (65.)

U15 Liga, 10. runde, lørdag 26. oktober kl. 15.30 på Søholts kunstegræsbane:
Silkeborg IF – OB 3-6 (2-5)
Mål: 0-1 Elias Hansborg Sørensen (10.), 0-2 Jeppe Runge (19.), 0-3 Elias Hansborg Sørensen (28.), 1-3 Rasmus Andersen (33.), 1-4 Elias Hansborg Sørensen (36.), 2-4 Victor Sinnerup (38.), 2-5 Malthe Petersen Lorentzen (40.), 2-6 Elias Hansborg Sørensen (42.). 3-6 Victor Sinnerup (53.)

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen