10. august 2024

Info om udeturen til Randers

Søndag kl. 14.00 går det løs i Kronjylland, og du kan få al info om udebaneturen her.

Kampen & Historik

På bagkant af tre hjemmekampe på otte dage går turen endelig udenbys igen, denne gang til Randers, der efter en kort køretur lægger græs til søndagens kamp mellem formstærke Randers FC og selvtillidsfyldte Silkeborg IF. Kampen på Cepheus Park fløjtes i gang søndag d. 11. august kl. 14:00 og er allerede nu en kamp om tre vigtige point i toppen af 3F Superligaen.

De gode takter på banen og den stærke vokale opbakning fra tribunen skal støtte holdet til endnu en sejr i håbet om at holde os til i top-6. Søhøjlandets Helte er klar, og det samme forventes opbakningen at blive.

Husk den smukke, røde trøje!

Vi ses i Randers!

Bustur

Tag med bussen til Randers og tag del i den gode stemning i godt selskab med andre SIF’ere.

Der er afgang fra JYSK park kl. 12:00. Der kan som altid købes drikkevarer i bussen til gode priser, og du må dermed ikke medbringe dine egne. Køb din plads i bussen mens der er ledige pladser.

Billetsalg

Flere hundrede SIF fans har allerede sikret billet til kampen og du kan også få fingrene i din kampbillet lige her.

Voksen              100 kr.
Børn                   30 kr. (fra 4 år t.o.m. 16 år.)

Børn i alderen 0-3 år er gratis såfremt de ikke optager et sæde.

Du kan også købe din kampbillet i billethuset ved stadion fra en time før kampstart, her pålægges dog et billetgebyr på 20 kr. per billet.

Ankomst i bil

Turen i bil til Randers er heldigvis hurtigt overstået.

Gæster på udebaneafsnittet må gerne parkere på gruset for enden af tennishallen ned mod Viborgvej, men bemærk der er begrænset plads. For alternativ parkering henvises til Arena Randers der ligger i gåafstand fra udebaneafsnittet, asfaltparkeringen med indkørsel ad Viborgvej, Hvidemøllevej og på de gamle fodboldbaner ved Vasen samt visse dele af Parkboulevarden.

Tilskuerinfo
Adressen er:

Cepheus Park

Viborgvej 92

8920 Randers

Dørene åbner en time før kampstart kl. 13:00

Udebaneafsnittet er beliggende på Mascot tribunen på det sydligste hjørne af Cepheus Park. Vi benytter indgang D.

TV

Fodbold skal ses live, men er du forhindret i at tage turen til Randers, kan kampen ses på TV2 SPORT

Karantæne & karantænefare

Silkeborg IF: Mark Brink er i karantæne til denne kamp.

Randers FC: Florian Danho

Ingen spillere fra Silkeborg IF er i karantænefare til denne kamp.

Ingen spillere fra Randers FC er i karantænefare til denne kamp.

Karantæne udløses når en spiller opnår følgende strafpoint:
19 – 36 – 52 – 68 – 84 – 100 – 116 – 132 – 148

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Conference League kvalifikation

Torsdag d. 15.08. kl. 20.30
Scroll til toppen