Så kan du gå på juleferie med ro i sindet – kampprogrammet for resten af grundspillet er nu på plads. SIF har fire søndagskampe og et lokalbrag en mandag.
Snart sænker julefreden sig over det ganske land, og meget passende kan du bruge juleferien på at planlægge de første fodboldkampe i forårssæsonen.
De resterende fem grundspilskampe i 3F Superligaen er nemlig nu på plads.
SIF åbner foråret 16. februar hjemme på JYSK park mod Vejle Boldklub, inden man næste mandag spiller lokalopgør i Viborg.
Derefter følger søndagskampe mod Sønderjyske (ude) og Lyngby BK (hjemme), inden grundspillet lukkes på Brøndby Stadion 16 marts.
Se hele programmet herunder.