12. februar 2019

God 2. halvleg var ikke nok for U14

God 2. halvleg var ikke nok for U14

SIF’s U14-hold tabte 1-2 til AGF i træningskamp, hvor holdet spillede en dårlig 1. halvleg, men kom godt igen i 2.

En sløj 1. halvleg betød, at SIF’s U14-hold måtte se sig slået 1-2 af AGF i en træningskamp på Fredensvang tidligere på ugen. Nede med 0-2 ved pausen fik SIF’erne sig spillet op i 2. halvleg, men det blev kun til den reducering, som Simon Brinch stod for midt i halvlegen.

– Efterfølgende havde vi kæmpechancer til udligningen. Forskellen på 1. og 2. halvleg var enorm, og vi skal have skrællet dårlige attituder og manglende indsats fra. Til gengæld viste drengene god moral og evnen til at krige sig tilbage, hvilket er en god egenskab. Jeg synes, at vi i 2. halvleg spillede noget af det bedste fodbold, jeg har set fra denne årgang. Nu skal vi til at lære, at det gode fodboldspil også helst skal udmønte sig i gode resultater. Vigtigst af alt: Jeg så gode mønstre med bolden og til tider også god sammenhæng i vores pres. Drengene evner vores spillestil bedre og bedre, siger U14-træner Peter Ager Kristensen, der i løbet af denne uge, hvor drengene har vinterferie fra skolen, har indkaldt til seks træningspas fra mandag til torsdag.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen