26. august 2018

Glad cheftræner: Vi får vist en god karakter

Glad cheftræner: Vi får vist en god karakter

Michael Hansen var tilfreds med Silkeborg IFs 3-1 sejr over Næstved, som kom i hus efter SIF-holdet tidligt var kommet bagud 1-0.

Silkeborg IF tog søndag eftermiddag sæsonens første hjemmesejr, da Næstved BK blev sendt hjem med et 3-1 nederlag.

– Det er selvfølgelig dejligt. Der var et forventningspres både udefra, men også fra os selv, om at gå ud og levere i dag, lød det efter kampen fra en glad Michael Hansen, som noterede sig et SIF-hold, som modsat tidligere på ugen ikke gik ned med flaget, efter Næstved ellers hurtigt kom foran.

I stedet fik SIF-holdet arbejdet sig ind i kampen, hvilket i første halvleg var nok til at udløse to mål, mens comebacket blev cementeret i anden halvleg, da kampen reelt blev lukket med scoringen til 3-1.

– Kampen deler sig i jo nogle punkter. Vi kommer bagud, men kommer godt igen og får vist en god karakter. Vi får løst den del i det, at spillerne ikke bliver for bange for at udfolde sig. Der er rigtig mange gode præstationer, specielt vores kanter udfordrer fantastisk og får gjort mange gode ting, fortalte Michael Hansen efter sejren over Næstved, som sender SIF blot to point fra andenpladsen i NordicBet Ligaen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen