4. oktober 2018

Ghanesere prøvetræner i SIF

Ghanesere prøvetræner i SIF

De to offensiv-spillere, Fatawu Safiu og Zakaria Mumuni, er på prøvetræningsophold i SIF i de kommende uger. 

Zakaria Mumuni (til venstre) og Fatawu Safiu prøvetræner i SIF i den kommende tid.

SIF har i de kommende uger to ghanesiske offensiv-spillere, Fatawu Safiu og Zakaria Mumuni på prøvetræningsophold på Søholt. Det er også muligt, at de vil indgå i planerne for reserveholdskampene mod Randers og Horsens 8. og 15. oktober.

Fatawu Safiu er 24 år og kan spille de fire forreste pladser, enten på kanterne eller som 10’er. Han er en både fysisk stærk og teknisk god spiller med godt overblik. Han kommer fra klubben Eleven Wonders, der spiller i den bedste ghanesiske liga. Her har han spillet fire kampe og scoret to mål i denne sæson inden ligaen blev suspenderet på grund af en disciplinær-sag, der er gået idrætspolitik i. Det professionelle ghanesiske forbund har undladt at straffe en af klubberne i ligaen for brug af en ulovlig spiller. Fatawu Safiu har tidligere været omkring både Sverige og USA.

Zakaria Mumuni er 21 år og er kantspiller, der kan bruges i begge sider. Han er udfordrende i sit spil og har høj fart. Senest har han spillet i Aduana Stars, der også spiller i den ghanesiske Premier League.

Zakaria Mumuni og Fatawu Safiu træner med i SIF første gang i dag, torsdag.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen