31. august 2022

Fuglsang til Falster

Silkeborg IFs backtalent Oscar Fuglsang udlejes til NordicBet Liga-klubben Nykøbing FC for resten af 2022.

Silkeborg IF har udlejet den 20-årige højreback Oscar Fuglsang til Nykøbing FC, der har fået en vanskelig start på den nye sæson i NordicBet Ligaen med blot to point i sæsonens første syv kampe.

Nu opruster falstringerne med en lejeaftale med SIFs Oscar Fuglsang, der med øjeblikkelig virkning skifter til klubben fra Nykøbing.

– Oscar Fuglsang har været lidt for langt fra spilletid i Silkeborg IF, og som ungt talent har han brug for en masse minutter i benene. Derfor er det glædeligt, at han med skiftet til Nykøbing FC forhåbentlig kan spille en masse kampe i en stærk liga, og vi glæder os til at følge hans udvikling i den næstbedste række, siger sportschef Jesper Stüker.

Oscar Fuglsang kom til SIF som U17-spiller fra AGF og har siden optrådt på både klubbens U17- og U19-hold i de landsdækkende ligaer. Han fik endvidere debut på SIFs førstehold i pokalkampen mod St. Restrup i september 2020, da han var med fra start som højre back i sejren på 5-0.

Siden er det blevet til yderligere to førsteholdskampe for den 20-årige back, som desuden er noteret for 11 U17-landskampe og 2 U16-landskampe.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen