21. oktober 2018

Friis: Vi har fået et krigerinstinkt

Friis: Vi har fået et krigerinstinkt

Peter Friis Jensen stod en glimrende kamp, da Silkeborg IF hentede et enkelt point mod Viborg FF. Målmanden hæftede sig ved én særlig ting efter kampen. 

Tre udebanekampe mod rækkens tre andre tophold har givet syv point på kontoen i Silkeborg IF. Søndag eftermiddag spillede SIF 1-1 med Viborg FF, og dermed kan Silkeborg IF-holdet se tilbage på en veloverstået periode i NordicBet Ligaen, hvor holdet har stået overfor de direkte konkurrenter til oprykningspladserne.

Kampe som har været med til at få SIF-holdet op i et andet gear.

– Vi ser også, at vi kan kæmpe og fighte, som vi så, da spillet ikke kørte over i HB Køge, og det var fedt at se. I dag der fungerer spillet meget bedre, og den måde kan vi også spille på, hvor vi får vores teknikere sat i scene, og får spillet nogle flade bolde. I starten savnede vi lidt det der krigerinstinkt, men det synes jeg efterhånden, at vi har fået. Så hvis vi kan bygge videre på de to ting, så synes jeg, at det ser spændende ud, lød det fra Peter Friis Jensen efter kampen mod Viborg FF, hvor målmanden flere gange diskede op med flotte redninger.

– Vi har lige ti minutter i første halvleg og i starten af anden halvleg, hvor vi er under tryk, og ikke helt får skubbet holdet nok frem. Der opstår lidt tilfældigheder og chancer til dem. I dag var jeg heldig og dygtig nok til at stå i vejen, så det var selvfølgelig dejligt, fortalte Peter Friis Jensen.

Se hele interviewet og nogle af de fine redninger fra målmanden i videoen ovenover.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen