11. marts 2021

Fremad Amager-kamp bliver tv-opgør

SIF’s sidste kamp i grundspillet på næste fredag bliver rundens tv-kamp og dermed sendt direkte på TV3 Sport. 

SIF kommer på TV3 Sport fredag 19. marts. Her spilles den sidste runde i grundspillet, og alle kampe afvikles samtidig med kick-off kl. 19.00. TV3 Sport, der har live-rettighederne på kampene i 1. division, har nu valgt, hvilken kamp der bliver sendt på tv-kanalen, og valget er faldet på SIF’s opgør mod Fremad Amager på JYSK park.

De øvrige kampe i runden livestreames alle på Viaplay.

Forinden er der en runde i weekenden, hvor SIF som bekendt skal en tur til Hobro IK, mens Fremad Amager tager imod FC Fredericia. Mens det for SIF handler om at holde sig til i toppen i kampen om oprykningspladser, vil der stå en top seks-placering på spil for Fremad Amager, når de kommer til JYSK park. Lige nu ligger amagerkanerne på femtepladsen med 28 point, samme pointtal som Fredericia på sjettepladsen og HB Køge på syvendepladsen, så der er hård kamp om de sidste billetter til top seks.

Kampen mod Hobro spilles lørdag kl. 14.00 og streames på Viaplay.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen