Forfest og fanbus til pokal-brag
SIF spiller pokalkvartfinale i Horsens torsdag aften. Der er opvarmning med Henrik “Tømrer” Pedersen inden kampen på JYSK park og der er stadig plads på SIFosis fanbus til CASA Arena.
SIF-fansene har før haft en fest på Casa Arena i Horsens. Her er oprykningen netop sikret i maj 2016. Foto: Ulla Myrhøj
Du kan stadig nå at tilmelde sig SIFosis fanbus til pokalkampen i Horsens torsdag aften. Busserne kører fra JYSK park umiddelbart efter optakts-arrangementet i Café Carlsberg på JYSK park, hvor Henrik “Tømrer” Pedersen kommer og beretter om sine pokaloplevelser, bl.a. fra pokalfinale-sejren i Parken i 2001.
Det er gratis at deltage i optaktsarrangementet. Programmet ser således ud:
Kl. 17:00 Café Carlsberg åbner. Vær opmærksom på, at der kun kan betales med kort (IKKE kontanter).
Kl. 17:00 Den Rullende Pølsemand åbner pølsevogn med salg af franske og ristede hotdogs og pølse m. brød til 25 kr. pr. stk.
Kl. 17:30 Oplæg af Henrik “Tømrer” Pedersen. Han fortæller lidt om sin tid i klubben, hvad pokalturneringen betyder for spillerne og hvad finalen har betydet for ham selv som spiller.
Kl. 18:30 Fanbussen kører mod Horsens.
SIFosis har stadig ledige pladser i sin fanbus. Prisen for at køre med er kr. 50,- for ikke-medlemmer, gratis for medlemmer.
Tilmelding (bindende) kan ske via sms på 25 714 716 eller via mail til bus@sifosis.dk.