26. april 2023

Flot U19-sejr over FCM

Asbjørn Bøndergaard var med til at vende U19-kampen mod FCM til SIF-sejr. U17 tabte mod lokalrivalerne.

FCM – SIF U19 1-2 (0-1)

Mål: Asbjørn Bøndergaard og Frederik Nedergaard.

SIF U19 viste tirsdag aften førsteholdet vejen til sejr over FCM, da de unge SIF’ere tog tre point i Vestjylland.

FCM havde inden tirsdagens opgør 18 sejre ud af 20 mulige og scoret 79 mål.

– Det blev først og fremmest en stor holdpræstation, hvor drengene var seje sammen og forsvarede vores mål med stor vilje. Vi fandt for få perioder i kontrol med bolden og valgte for ofte den direkte løsning i omstillingerne, plus at kvaliteten med bolden var mindre god, siger U19-chef Jesper Mikkelsen og fortsætter.

– Til gengæld gav vi ikke mange chancer væk, selv om de var meget på bolden, så kæmpestor ros for evnen og lysten til at kæmpe sammen, som forhåbentligt sætter en fremtidig standard.

FCM – SIF U17 3-0 (0-0)

– Kampen blev en lidt uskøn forestilling med masser af duelspil og 2.boldspil, hvilket passede FCM bedst. Til tider fik vi spillet forbi deres højde mand/mand pres, hvilket gjorde, at der var muligheder, men vi fik ikke rigtigt udnyttet disse muligheder. FCM var tættest på at score i 1.halvleg, men vi fik kæmpet den til pausen, siger U17-cheftræner Kim Leth Andersen og fortsætter.

– 2. halvleg startede kampen meget lige, den lå på vippen og med lidt mere skarphed, var det os som kom foran. Desværre fik FCM scorede til 1-0, hvor det lignede, der var frispark til os. De scorede til 2-0 kort tid bagefter, hvor vi ikke var kyniske nok.

– De sidste 20 minutter var der virkelig muligheder for at komme tilbage i kampen, men vi var ikke dygtige nok til at score. Vi mødte et bedre hold end os på dagen. Men vi er skuffede over at tabe 3-0, for der var muligheder i kampen, til at få point med hjem, siger Kim Leth Andersen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen