27. februar 2020

Flinta-penge går til udebanetur til Odense

Flinta-penge går til udebanetur til Odense

SIF-spillerne er sikret massiv opbakning i Odense på søndag. Takket være de penge, Dennis Flinta’s støvler og trøje indbragte ved auktion i december, er der gratis fanbus til OB-kampen.

Stoltheden brugte to vinterlørdage i en fabrikshal på at producere den tifo, spillerne blev budt velkommen med ved indløb til forårspremieren mod AaB. Stoltheden og SIFosis er på plads og klar til at bakke op i Odense på søndag.

I forbindelse med sponsor-julefrokosten i SIF i december blev der afholdt auktion på flere Flinta-effekter: Den trøje, han spillede i i sin sidste kamp mod Randers FC, hans fodboldstøvler fra kampen og kampbolden. Alt i alt indbragte det knap 7.000 kr., som Dennis Flinta donerede til klubbens fans.

Nu investerer fansene pengene i opbakning. På søndag, når SIF spiller en uhyre vigtig kamp mod OB på Nature Energy Park i Odense, arrangerer tifo-gruppen Stoltheden og klubbens officielle fanklub, SIFosis, gratis bustur til kampen i Odense. Fansene har lejet en dobbeltdækker-bus, og den er tæt på at være fyldt. Det er dog stadig muligt at booke en plads – interesserede kan følge med på facebooksiderne for SIFosis og Stoltheden og orientere sig om tilmeldingsprocedure.

Der er også udsigt til opbakning, når SIF i næste uge spiller pokalkvartfinale i Horsens. Her er begge fan-organisationer igang med at fylde hver sin bus til kampen, der spilles torsdag i næste uge (5. marts kl. 20.00) på CASA Arena.

Stoltheden brugte en del af vinteren på at producere den kæmpe-tifo, der var synlig ved indløb i forårspremieren på JYSK park mod AaB.

Fans der tager turen til Odense i privatbil skal være opmærksomme på at byggeri af letbane påvirker både parkering og transport i bil til Nature Energy Park. Det kan derfor blive nødvendigt at finde parkering i større afstand af stadion end vanligt.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen