16. januar 2019

Fem SIF-spillere i aktion på Cypern

Fem SIF-spillere i aktion på Cypern

SIF var repræsenteret på både U16, U17 og U19-landsholdet, som tirsdag spillede testkampe på Cypern.

Ungdomslandsholdene er taget på træningslejr på Cypern i denne uge. Tirsdag var alle holdene i kamp, hvilket også betød, at hele fem SIF-spillere blev noteret for landskampe, herunder en enkelt debutant.

Sebastian Jørgensen, U19 landsholdet mod Cypern.
Kantspilleren fik de sidste 30 minutter på banen mod Cypern. I løbet af den halve time fik Sebastian Jørgensen skabt flere fine chancer, men forarbejdet blev ikke udnyttet af holdkammeraterne foran målet. Det forhindrede dog ikke Danmark i at vinde 3-0 i en kamp præget af et voldsomt blæsevejr. Kampen var holdets anden på træningslejren, efter holdet søndag spillede 1-1 mod Israel i en kamp, hvor Sebastian Jørgensen startede inde.

Cypern U19 – Danmark U19 0-3 (0-2)

Mål: Casper Tengstedt, Jonas Mortensen og Gustav Mogensen.

Oscar Fuglsang, Frederik Carstensen og Niclas Holm Pedersen, U17 landsholdet mod Grækenland
Mål. debut og gode præstationer. Alt i alt var det en god kamp for SIFs tre unge spillere, som alle sammen fik leveret et fint aftryk i U17-landsholdets kamp mod Grækenland. Frederik Carstensen startede inde i en kamp, som ligesom U19-kampen også var præget af voldsomt vejr. Efter 56 minutter bragte Frederik Carstensen Danmark foran 2-0, inden han minuttet efter blev skiftet ud. Afløseren var dog holdkammeraten Niclas Holm Pedersen, som dermed fik sin første kamp i rødt og hvidt. Det blev en fin debut for Niclas, som gled godt ind i spillet fra 10’er positionen. I samme moment kom også Oscar Fuglsang på banen, og viste endnu engang, at han er en rigtig god spiller. En god SIF-dag blev også en god dag for Danmark, som vandt kampen med 3-0.

Grækenland – Danmark 0-3 (0-1)

Mål: Noah Crone 2 og Frederik Carstensen.

Eskild Dall, U16 landsholdet på Cypern mod Cypern
DBUs yngste landshold havde også en SIFer i blandt. Eskild Dall spillede fra start i opgøret mod Cypern. Her var han manden bag 2-0 målet til Danmark, da han sparkede på mål udefra med sit venstreben. Bolden kunne Cyperns målmand ikke kontrollere, og så kunne Vejle Boldklubs målfarlige angriber Wahid Faghir nemt score sit andet mål i kampen. Eskild Dall fik flere gange vist prøver på sine individuelle færdigheder i kampen som endte 3-1 til Danmark. Eskild Dall fik de første 53 minutter på banen.

Cypern U16 – Danmark U16 1-3 (0-2)

Mål: Wahid Faghir 2, Maurits Kjærgaard

Alle tre landshold spiller i morgen (torsdag) igen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen