5. juli 2024

Europa-away: Billetsalget åbnet til udekampen mod Molde

Så kan der købes billet til UEFA Europa League-kvalifikationskampen i Molde. Få al info om udebaneturen her.

Kampen & Historik

Silkeborg IF træder ind i 2. kvalifikationsrunde til Europa League og møder over to kampe norske Molde FK.

Ballet mod de femdobbelte norske mestre bliver fløjet i gang kl. 19:00 torsdag d. 25. juli på Aker Stadion i Molde.

Opgøret bliver et gensyn med tidligere SIF spiller Anders Hagelskjær, og er første opgør ud af to i det nordiske svar på El Plástico, Molde spiller nemlig også på en nyanlagt kunstgræsbane.

Med et godt udgangspunkt i første kamp er der alle muligheder for at sikre videre avancement i returkampen på JYSK park d. 1. august. Men det kræver opbakning til begge kampe, og flere fangrupper har allerede meldt, at de tager turen til Molde.

Billetsalget er åbnet!

Du kan allerede nu købe billetter til kampen på Aker Stadion i Molde.

Alle kampbilletter skal købes online på Moldes egen billetside. Det er ikke muligt at købe billetter ved Aker Stadion på dagen.

Prisen for billetter til udebaneafsnittet er 100 NOK svarende til ca. 65 danske DKK. Der sælges ikke særskilte billetter til børn, studerende, pensionister osv. alle medrejsende fans skal bruge den samme billettype.

Tur arrangeret af fangrupper

Vil du med til Molde for at støtte spillerne på rejsen mod et europæisk gruppespil, så arrangerer Sifosis en bustur, hvor alle er velkommen. Børn under 18 skal være i følgeskab med en voksen.

Turen er inklusive bus, færge og hotelovernatning. Tilmeldingsfrist er torsdag d. 11. juli. klokken 12.00! Turen gennemføres ved mindst 30 personer. Køb din plads i bussen hos SIfosis.

Turen til Molde:
Afgang fra JYSK PARK onsdag d. 24. juli. kl. 19.30

Færge fra Hirtshals kl. 22.15 med ankomst i Larvik kl. 02.00

Ankomst i Molde torsdag d. 25. juli.  ca. kl. 13.00

Turen hjem:
Afgang Molde fredag d. 26. juli kl. 7.30

Færge fra Larvik 17.30 med ankomst i Hirtshals kl. 21.15

Ankomst på JYSK PARK fredag d. 26. juli kl. 23.59

Stadion & Faciliteter

Adressen er:

Aker Stadion

Julsundvegen 14

6412 Molde

Aker Stadion blev bygget i 1998 og har i dag en kapacitet på 10.900 tilskuere og ligesom på JYSK park spilles der i Molde på kunstgræs. Selvom JYSK park og Søhøjlandet er kendetegnet af smukke og naturrige omgivelser, er Aker Stadion noget for sig. Beliggende i helt unikke rammer helt ud til vandkanten, panorama udsigt udover fjorden og med det norske fjeld i baggrunden er det en oplevelse værd.

Udebaneafsnittet er beliggende på det sydøstlige hjørne af Aker Stadion på ISTAD-tribunen, Sektion K ved indgang nummer 6. Der vil være plads på både øvre og nedre afsnit og der er plads til i alt 800.

Molde FK forbeholder sig retten til at afvise tydeligt berusede gæster i døren.

Aker Stadion er røgfrit!

Indgangene åbner kl. 17:30.

TV

Det afventes endnu om kampen vises på tv.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.07. kl. 14.00
Scroll til toppen