27. februar 2019

eSuperligaen: Ærgerligt nederlag på udebanemål

eSuperligaen: Ærgerligt nederlag på udebanemål

Det blev en blandet start for SIF, da holdet indledte eSuperligaen med at spille 3-3 mod AaB.

Silkeborg IF indledte sent tirsdag aften sæson to af eSuperligaen med et opgør mod AaB.

Lodtrækningen faldt ud til AaB’s fordel. De startede således på udebane mod Jesper “Pilm” Prang. Det skulle vise sig at blive afgørende i sidste ende.

Det startede ellers godt for Pilm, som efter 27 minutter bragte sig foran. Mbappé lynede efter at have lavet en fræk dribling. Føringen holdt dog ikke halvlegen ud, før AaB-spilleren “Shoppen” havde udlignet føringen.

Efter pausen var det “Shoppen” som bragte sig foran med 2-1, inden “Pilm” to minutter før tid fik udlignet til 2-2. Et resultat som dermed betød, at SIF i returkampen skulle frem og score.

Debutant under pres

Mike Sanchez Nielsen er ny mand på holdkortet hos SIF i denne sæson. Den 17-årige debutant fik sig noget af en ilddåb, da han i sit opgør mod AaB’s Kragelund kom bagud efter mindre end fem minutters spil. Derfra var det op ad bakke for SIF-spilleren, som mødte en taktisk klog modstander, som gravede sig godt og grundigt ned.

Det gav store udfordringer for Sanchez, som forsøgte at lirke AaB’erens forsvar op. Vi skulle helt hen til det 88. minut, før det endelig gav pote for Sanchez, som udlignede til 1-1 med Cristiano Ronaldo. Kragelund fra AaB sørgede dog for at holde på bolden i de sidste minutter af kampen, som endte 3-3, og dermed gav AaB sejren på reglen om udebanemål.

– Det var dejligt at være tilbage i eSuperligaen i går, selvom resultatet ikke blev helt som ønsket. Man kan godt mærke man skal ind i rytmen igen, men jeg ser meget positivt på sæson 2. Mike viste også stærke takter, så jeg ser frem til at se ham udvikle sig og vokse med opgaven, som sæsonen skrider frem. Jeg stoler også på, at han og Adel i mit fravær snildt kan hive point hjem. Vi har en stærk og bred trup, som nok skal komme til udtryk, når programmet er så presset, som det er, fortæller Jesper “Pilm” Prang, som i de næste fire runder sidder over.

Dermed bliver det Adel “Adellovich” Daher og Mike Sanchez Nielsen, som i aften og i de kommende fire spillerunde skal spille for SIF. I aften spiller SIF igen på B-streamet på dplay.dk, hvor modstanderen er SønderjyskE. Kampen starter kl. 20.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen