Eskild Dall udtaget til U16-landsholdet
Silkeborg IF er endnu engang repræsenteret på Danmarks yngste landshold, efter Eskild Dall tidligere på ugen blev udtaget.
Eskild Dall er blandt de 20 spillere, som i slutningen af maj måned skal spille to venskabskampe for det danske U16-landshold. Begge kampe er i mod Slovakiet, og begge kampe skal spilles på Bornholm.
Eskild Dall står dermed overfor sin 10. landskamp for det danske U16-landshold. Han er dermed en af de mest rutinerede på det danske U16-landshold. Kantspilleren spiller til daglig på SIF’s U17-hold, som lige nu kæmper med om guldet i U17 Ligaen. I videoen ovenover kan du møde flere af de spillere, som spiller på det talentfulde mandskab her i blandt Eskild Dall.
U16-landsholdet spiller mod Slovakiet den 28. og 30. maj.
Se hele truppen her.