2. oktober 2019

Eskild Dall scorede i dansk EM-sejr

Eskild Dall scorede i dansk EM-sejr

Det danske U17-landshold er sikker på videre avancement i EM-kvalifikationen efter 6-1 sejr over Litauen. SIF-talent spillede hovedrolle.

SIF-talentet Eskild Dall var med i hele kampen og scorede, da Danmark vandt 6-1 over Litauen mandag. Foto: Ulla Myrhøj

For anden kamp i træk vandt det danske U17-landshold 6-1 i EM-kvalifikationens indledende puljespil, der afvikles i Helsingborg. Mandag var det Litauen, der lagde ryg til tævene, mens det i den første kamp et par dage forinden var Færøerne. De to sejre betyder, at landsholdet allerede inden den sidste puljekamp mod Sverige er sikker på videre avancement i kvalifikationen.

SIF-talentet Eskild Dall var med i hele kampen mandag og kom også på scoringslisten, da han gjorde det til 5-1 i det 83. minut.

– Eskild spillede hele kampen på angrebets venstrekant i Danmarks 4-3-3-opstilling. Han gik godt ind i relationerne og spillede en fin kamp, siger SIF’s U17-træner Casper Røjkjær, der overværede kampen på Laröds Idrottsplats i Hittarp lidt nord for Helsingborgs bymidte.

Med de to sejre har Danmark 6 point, det samme som Sverige, der også har vundet over Færøerne og Litauen, og da der går to videre til næste trin, den såkaldte Elite Round i marts, hander den sidste puljekamp mellem Danmark og Sverige udelukkende om førstepladsen og æren. Den spilles torsdag kl. 16.00.

I Elite Round går vinderen og syv pulje-to’ere videre til EM-slutrunden, der får deltagelse af 16 hold, 15 kvalificerede og Estland som vært. Den spilles i maj og juni 2020.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen