I jagten på spilletid skiftede Mark Brink i januar fra Esbjerg til SIF. Siden er han blevet stamspiller på 1. divisionsmandskabet i Søhøjlandet.

Mark Brink har fundet det, han søgte med sit skifte fra Esbjerg til SIF på januar-vinduets sidste transferdag: Spilletid. I denne sæson er han gået ind som fast defensivt omdrejningspunkt på midtbanen, den såkaldte 6’er position som bolværk foran forsvaret. Den plads har han udfyldt så fornemt, at han nærmest er første mand på holdkortet, når cheftræner Kent Nielsen vælger sin start 11’er.

Mark Brink har således været med fra start i samtlige kampe i denne sæson – 11 i divisionen og to i Sydbank Pokalen – og han har fået fuld tid i alle på nær to.

Indtil skiftet til Søhøjlandet i januar havde Mark Brink i hele karrieren spillet i Esbjerg, hvor han også er født. Han var gennem ungdomsårene et af årgang ’98’s største talenter og har på sin rekordliste hele 43 ungdomslandskampe i DBU-regi fra U16 til U20. I 2016 blev han kåret som Årets Talent i U17-årgangen i DBU’s årlige kåring af de største talenter i Danmark.

Allerede som 17-årig fik han sin debut for Esbjerg i en pokalkamp, og ved skiftet til SIF var han i en alder af blot 21 år allerede noteret for 100 kampe for vestjyderne. En rolle som indskifter i de fleste kampe fik ham imidlertid til at sige ja til SIF, da klubben henvendte sig med et tilbud om en 3-årig kontrakt.

I SIF er han inden lørdagens kamp mod FC Helsingør noteret for i alt 23 kampe og et enkelt mål scoret mod lørdagens modstander i sæsonpremieren.

DET VIDSTE DU (MÅSKE) IKKE OM MARK BRINK:

Fødeby: Esbjerg.
Prof-klubber i karrieren: Esbjerg fB og Silkeborg IF
Mit bedste mål: Til 1-0 i træningskamp mod SønderjyskE i august (helflugter udenfor feltet).
Min debutkamp som professionel: Esbjerg-Viborg 1-0 den 4. april 2016.
Mit første mål: For Esbjerg mod Randers 29. maj 2016.
Min favoritspiller i SIF-historien: Henrik Tømrer Pederse.
Den største triumf i min karrriere: Bronze med Esbjerg i 2019.
Min største ambition for resten af karrieren: At prøve mig selv af i udlandet.
Min hårdeste modspiller nogensinde: Thomas Delaney, FC København.
Min mest talentfulde holdkammerat: Magnus Mattsson.