27. maj 2021

SIF har indledt salg af sæsonkort

Danmark er i gang med en gradvis genåbning efter corona. Vi kan nu sælge sæsonkort til den kommende sæson – de kan dog ikke bruges før AaB-kampen 1. august.

SIF har nu så meget overblik over restriktionerne, at vi kan begynde salg af sæsonkort. De er sat til salg på vores billetside med priser fra kr. 700,-

Inden du køber, skal du være opmærksom på et par forhold. Sæsonkortet er på grund af corona-restriktioner ikke gyldigt til den første hjemmekamp mod SønderjyskE, men kan bruges mod AaB 1. august. Hvis du køber nyt sæsonkort eller forlænger dit eksisterende kort inden 12. juli, kan du hente  gratis billet til premieren mod SønderjyskE – så længe lager haves. Du får besked om proceduren, når billetsalget til SønderjyskE-kampen åbnes.

Vær også opmærksom på, at det på grund af corona-restriktionerne ikke er muligt at købe sæsonkort til ståpladserne på Den Røde Tribunes afsnit C1 før 1. oktober. Du kan i stedet købe sæsonkort til en siddeplads på afsnit C2, C3 eller C4 (på nedre afsnit af Den Røde Tribune). Hvis du retter henvendelse til SIF op til den første kamp efter åbningen af ståpladserne, ombytter vi sæsonkortet uden ekstra betaling.

Salget af sæsonkort til afsnit C1 åbner 1. oktober, og prisen vil til den tid være kr. 500,- for voksne.

Priser for sæsonkort 2021/22 :

Voksen Barn Pensionist
Fanzone 700,- 400,- 600,-
Mascot Tribunen 1400,- 700,- 1.000,-
Familie Tribunen 700,- 400,- 600,-

Sådan forlænger du dit sæsonkort
1. Gå ind på billet.silkeborgif.com
2. Log ind med din e-mailadresse (hvis du har glemt dit kodeord, kan du klikke “Glemt password?” og få et nyt tilsendt)
3. Klik på banneret med “Sæsonkort 2021/22”
4. Klik på “Køb din plads”, der er markeret med en rød indkøbskurv
5. Vælg voksen, barn eller pensionist
6. Klik videre og indtast kortoplysninger

Sådan køber du nyt sæsonkort
1. Gå ind på billet.silkeborgif.com
2. Log ind med din e-mailadresse (hvis du har glemt dit kodeord, kan du klikke “Glemt password?” og få et nyt tilsendt)
3. Klik på banneret med “Sæsonkort 2021/22”
4. Klik på den tribune, du gerne vil sidde på, og vælg din plads (pladser med rød markering er reserveret eksisterende sæsonkortholdere).
5. Gå til indkøbskurv
6. Klik videre og indtast kortoplysninger

Af tekniske årsager bliver der printet nye kort til alle sæsonkortholdere og alle kort bliver sendt med posten umiddelbart efter kampen mod SønderjyskE.

Hvis du oplever problemer i forbindelse med dit køb af sæsonkort, bedes du kontakte os via billet@silkeborgif.com. Du kan til enhver tid finde oplysninger og nyheder om besøg på JYSK park via kampdag-siden på vores hjemmeside – den finder du her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen