25. juli 2021

Dødtræt Mark Brink: Vi kan være med mod de bedste

Mark Brink kunne næsten ikke slæbe sig fra banen efter et formidabelt løbearbejde på SIF’s midtbane. Men han var tilfreds med meget af det, kampen bød på. 

Mark Brink var motoren på midtbanen i søndagens kamp mod FC København, hvor han klart overstrålede FCK’s pendant til Brink, Carlos Zeca.

Da en dødtræt Mark Brink blev bedt om at vurdere kampen bagefter, så han mange ligheder mellem søndagens opgør i Parken og sæsonpremieren i mandags mod SønderjyskE. Begge kampe endte 0-0.

– Når jeg ser mange ligheder mellem de to kampe, selv om FCK er en større klub end SønderjyskE, hænger det bl.a. sammen med, at den kunne være gået begge veje i en hektisk afslutning. Vi giver lidt for meget væk til sidst, og de kunne have scoret. Det ville have irriteret mig, for vi spiller en god kamp, sagde Mark Brink.

Med godt 11.000 tilskuere på plads i Parken var kulissen en noget anden, end spillerne har været vant til i det seneste halvandet år med corona-restriktioner.

– Det var rigtig fedt at opleve, slog Mark Brink fast.

Se hele interviewet med Mark Brink øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen