11. september 2017

Dårlig start udløste stort nederlag

SIF’s U15-hold var fredag aften i Aarhus og mødte AGF. Det blev en hård oplevelse, der førte til nederlag på 1-5.

3-0 til AGF efter 20 minutter. Så var den kamp ligesom afgjort.

SIF’s U15-hold var fredag aften på Fredensvang i Aarhus for at spille mod AGF. Det udløste et nederlag på 1-5 til SIF’erne grundlagt på en dårlig indledning på kampen.

– Vi leverede en 1. halvleg langt under standard. I særdeleshed var de første 20 minutter for dårlige, forklarer U15-træner Casper Røjkjær.

Efter målet til 3-0 får SIF kriget sig mere ind i kampen og får også reduceret i en situation, der ligeledes udløste rødt kort til AGF. Filip Stojilkovic blev fældet i straffesparksfeltet, og Jeppe Grøn scorede fra 11 meter pletten.

– I 2. halvleg er vi langt bedre med, og i de første 20 minutter står der SIF på det meste. Vi har en kæmpe chance for at reducere til 3-2, men det mislykkes. Ærgerligt, for vi havde virkelig momentum i den periode, siger Casper Røjkjær.

I stedet lukker AGF kampen til både 4-1 og 5-1.

– Vi møder rækkens nummer 1, og det går ikke at underpræstere i de første 20 minutter i sådan en kamp. Det positiv er 2. halvleg, hvor vi viste kvalitet med bolden og havde mod til at have den i længere perioder, konkluderer Casper Røjkjær og fremhæver Yunus Akbayir for at spille en flot kamp med mod til at have bolden.

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen